Almindelig sauna for mænd eller kvinder

En sauna (fra finsk: sauna "badstue") er et lille rum eller hus til et varmt og tørt miljø. I den kan man sidde helt eller delvis nøgen. Dog risikerer man ved brug af badetøj at udvikle hudsydommen miliaria. Temperaturen i en sauna når over 80° C. Det hjælper til at slappe af og svede. Nogle mener at, det at svede kraftigt hjælper til at få fjernet giftstoffer fra kroppen. Derudover kan udsættelsen for varme stimulere produktionen af hvide blodlegemer og styrke immunforsvaret.

Oven på ovnen i badstuen ligger granitskærver. Stenene holder på varmen. Hvis man ønsker ekstra hurtig varme, kan man smide en smule vand på stenene. Varmen fra stenene får straks vandet til at fordampe. En variant er saunagus. Grunden til, at dampen får det til at føles varmere, er, at den øgede luftfugtighed giver luften bedre varmeledningsevne. Muligvis skyldes det også, at den øgede luftfugtighed hæmmer svedens fordampning fra kroppens overflade, og derved mindskes nedkølingen af huden. Varmen kan også reguleres ved at sætte sig højere eller lavere på bænkene. Varmen får pulsen og stofskiftet til at øges, blodkarrene åbnes, og blodet får frit løb i alle kroppens områder – især hænder og fødder. De saunaer, man oplever i Danmark, er alle opvarmet med en elektrisk ovn. 

Rigtig god fornøjelse...

Seneste kommentarer

Del siden