Foreningen NU HYGGER VI
En tur i Ølstykke svømmehal - holder humøret oppe og lægen på afstand.
... Din livskvalitet og dit sociale samvær øges uge for uge...
Hver onsdag fra kl. 12 til 14:45 - undtaget juli måned og mellem Jul og Nytår
Glade smil og håb om flere
Fremtid: Foreningen Nu Hygger Vi gav et par politikere indblik i klubbens gavnlige virke.
Af Annemette Jensen Fr-borg Amts Avis den 2. marts 2022, 2022
Der var masser af glade smil, da foreningen Nu Hygger Vi onsdag havde inviteret byrådspolitikerne til Ølstykke Svømmehal for at se, hvad kommunen mister, hvis foreningen bliver nødt til at lukke på grund af manglende økonomi. Da avisen kiggede forbi, var Lars Winther og Bettina Zarp – begge fra Lokallisten Ny Egedal – mødt op,.
Mens Lars nøjedes med at kigge på aktiviteterne, var Bettina Zarp trukket i badedragt og badehætte for at være med og hun havde en fest sammen med sin gode makker Sonja. – Jeg synes, det er en stor glæde at få lov at komme her. Det har bevist sit værd med så mange glade ældre, lød det lidt forpustet fra Bettina Zarp, der understregede, at hun også ville arbejde for, at klubbens medlemmer også får adgang til kabinerne med infrarød varme. – Det er så meget forebyggende, fastslog hun.
Byrådsmedlem Lars Winther (LNE) fik blandt andet en snak med klubbens sekretær Bjarne Larsen. Som nyvalgt vil Lars Winther, der er næstformand i Ældre- og Sundhedsudvalget, gerne lære de forskellige tilbud i kommunen at kende. – I min optik skal man gøre, hvad man kan for, at det her kan blive ved. Jeg ved, der er begrænsede midler, og alle vil have, men hvis jeg kan se, at det også forebygger andre omkostninger, så skal man jo modregne det, sagde Lars Winther der lægger vægt på, at klubben både giver motion og socialt samvær.
Klubbens formand Jørgen Lange havde gerne set flere byrådspolitikere, men han sendte en tak til dem, der kom, og er ikke i tvivl om den forebyggende effekt af klubbens aktiviteter. – Det er så skønt at se de glade ansigter, sagde han.
Kiehn Frederiksen er blevet godt modtaget at de søde mennesker i “Nu Hygger Vi”. En af dem, der har glæde af dem er Kiehn Frederiksen fra Ølstykke. Han fik en hjerneblødning for halvandet år siden og de seneste tre måneder er han kommet i “Nu Hygger Vi”. – De er simpelthen bare så søde, så man bliver taget rigtigt godt imod, siger Kiehn Frederiksen. Han er især glad for de super-rare mennesker, men har også glæde af motionen. – Indtil nu har jeg mest svømmet for at få kondition og styrke tilbage. Det har været det største problem, så det regner jeg med, bliver rigtigt meget bedre, siger han.
Seneste kommentarer
25.08 | 11:27
Er det kun om onsdagen
16.08 | 06:34
Skal man være 65 år? Jeg er på tidlig pension, men kun 64 år, og vil gerne starte sammen med min mand.
02.08 | 17:21
Du kommer bare på onsdag kl. 13
Mvh. Bjarne
02.08 | 17:19
Kære Jette Meldgaard
Du kan komme og melde dig ind på onsdag, hvis du har mulighed for det. Du skal bo i Egedal Kommune. Husk badetøj og 50 kr. i kontingent.
Mvh. Bjarne